Nyheder
Eksistentielle samtaler i naturen
Livets store temaer og overgange fylder rigtig meget for de fleste af os. Vi både mærker dem, føler dem og tænker over dem, heldigvis - og det er jo ikke noget som kræver "behandling" i sig selv!
Min erfaring som menneske - og som terapeut er, at det kan være meget berigende, betryggende og betydningsfuldt at dele disse overvejelser og oplevelser med nogen - uden andet formål end netop at dele og måske få lejlighed til at fordybe sig i sig og sit.
Naturen er efter min mening den bedste ramme om den slags samtaler. Derfor tilbyder jeg nu 2-3 timers eksistentielle samtaler i naturen, hvor vi ganske enkelt går en lang og rolig tur - med små pauser når det føles nødvendigt og muligt.
Det kan enten være individuelt - eller en lille gruppe af venner, veninder, kolleger - eller en familie.
Vi vælger sammen hvilken skov/hvilket område der passer bedst.
Jeg glæder mig til at gå - med dig, med Jer.
Hjertelige hilsner
Trine